Dorsoduro i Venedig

Bydelen Dorsoduro i det sydlige Venedig betyder "hård rygrad" - beboerne her har haft knap så mange bekymringer om synkende huse og skæve mure, da undergrunden her er solid. I hjertet af Dorsoduro er der markedsboder, små hyggelige cafeer og barer. Især kunstinteresserede har grund til at kredse rundt i Dorsoduro, for her finder du et par af Venedigs bedste kunstmuseer: Akademi-galleriet og Peggy Guggenheims samling. 

Venedigs bedste kunstmuseum hedder Gallerie dell'Accademia. Akademi-galleriets store sale fungerede engang som kirke og her finder du i dag topværker af kunstnere som Gentile Bellini, Giovanni Bellini, Vittore Carpaccio, Giorgione, Paolo Veronese og Jacopo Tintoretto. Veroneses "Gæstebuddet i Levis Hus" fylder en hel væg, og det forestillede oprindeligt "Den sidste nadver". Men Veronese kom for inkvisitionen, hvor han skulle stå til ansvar for den megen festivitas med dværge, klovne og fordrukne på maleriet. Det verdslige forlangtes fjernet, men i stedet ændrede Veronese smart nok bare maleriets titel. 

En splitternøgen rytter med himmelvendt blik, armene slået ud og et lem, der stritter lige i vejret. Sådan byder skulpturen Byens Engel i bydelen Dorsoduro velkommen til Peggy Guggenheims samling. Da kunstneren Marino Marini lavede bronzeskulpturen i 1948 var det en voldsom provokation, og ikke mindst fordi Peggy Guggenheim valgte at placere skulpturen på hæderspladsen ved indgangen fra Canal Grande. Det siges, at penis blev skruet af om søndagen for ikke at genere kirkegængerne, der sejlede forbi.

Kunstsamleren Peggy Guggenheim har efterladt en spændende samling af moderne kunst. Hun var også gift ind i miljøet gennem sit ægteskab med maleren Max Ernst. I 1947 flyttede Peggy med sin samling til Venedig, hvor hun købte Palazzo Vernier dei Leoni ved Canal Grande. I folkemunde kaldet "Det ufuldendte palæ", fordi de planlagte fire etager kun blev til en enkelt etage. Her boede Peggy Guggenheim indtil sin død i 1979, hvor hun blev begravet i skulpturhaven. Hendes hjem er nu et meget besøgt kunstmuseum med værker af Kandinsky, Max Ernst, Jackson Pollock, Chirico, Picasso, Dalí og flere andre.

Værsgo at gå indenfor i et rigmandspalæ langs Canal Grande. Rezzonico-palæet er en enestående chance for at få et billede af et velstående, adeligt hjem med privat balsal med stuklofter og gigantiske lysekroner. Og hele herligheden er endda nyrestaureret. Det var den rige købmand og bankier, Giambattista Rezzonico, som i 1756 fik bygget palæet færdigt af arkitekt Giorgio Massari. Palæet fungerer nu som museum for 1700-tallets Venedig (Museo del Settecento Veneziano) - det dekadente århundrede. I de flotte sale med originale fresker og loftudsmykning kan du opleve tidens smag i form af malerier, gobeliner, møbler, porcelæn m.m.

Under endnu et frygteligt pestangreb i 1630, blev der givet mange løfter til Gud. Et af løfterne var at bygge en kirke til Jomfru Marias ære, hvis blot pesten ville forsvinde. Pesten forsvandt, om end den tog omkring 95.000 venetianere med sig. Og et ord er et ord. Efter 50 års arbejde stod Santa Maria della Salute, som betyder sundhed og frelse, færdig i 1681 som et sandt mesterværk i barok kunst, og med en værdig placering ved indsejlingen til Canal Grande. Indvendigt er det et ret enkelt og stort kirkerum. Mest interessant er sakristiet med Tizians malerier og Tintorettos Brylluppet i Kana.

Aftensolens stråler sætter fokus på den lille Giudecca-ø over for Markuspladsen. Her ligger San Giorgio Maggiore-kirkens hvide facade og det høje, røde klokketårn, der næsten kan ligne en spejling af Campanilen på Markuspladsen.

Hovedattraktionen er den formidable udsigt fra klokketårnet til Dogepaladset, kirken Santa Maria della Salute og de mange andre flotte bygninger. I klart vejr kan du se hele Venedig og de mange små øer i lagunen, der er skærmet af mod havet af den 12 km lange badeby Lido.

Giudecca var engang republikkens forlystelseskvarter, men århundreders forfald har sat sine spor, og det er nu primært et typisk venetiansk boligområde. I morgenlyset har du en flot udsigt til Venedig fra Giudeccas nordlige promenade.

Frelserkirken Il Redentore er en tak til Gud for, at han stoppede pesten i 1576, der dræbte en tredjedel af Venedigs befolkning. Kirkens klassiske romerske linjer er arkitekt Andrea Palladios. Bortset fra vandrerhjemmets beboere er der meget få udlændinge på Giudecca-øen.