Karneval og events i Venedig

Event-kalender

Året igennem er der masser af events og festivaler i Venedig. Alt fra rokonkurrencer til filmfestival kan du opleve i årets løb i Venedig.

Her er nogle af de største af Venedigs events og festivaler:

Januar: Regatta delle Bafane - rokonkurrence på Canal Grande
Februar: Carnevale di Venezia - karneval
April: Su e zo per i ponti - gåtur rundt i Venedig
Maj: Festa della Sensa
Juli: Festa del Redentore
August:
Mostra Internazionale d'Arte Cinematografica della Biennale di Venezia - Filmfestival
September: Regatta Storica - optog på Canal Grande efterfuldt af rokonkurrence
Oktober: Venedig marathon
November: La Festa della Salute 2012 - festday for jomfru Maria
December: Campo Santo Stefano - julemarked

Su e zo per i ponti - Op og ned ad broerne

Su e zo per i ponti
Su e zo per i ponti eller Op og ned ad broerne, som det hedder på dansk, er en årlig tilbagevendende begivenhed i Venedig, som hvert år afholdes den anden søndag i april.

Su e zo per i ponti er en afslappet gåtur, hvor hele byen inviteres til at gå med på en gåtur, der starter på Piazza San Marco og går igennem byens gader, torve og op og ned ad broer. Ruten er 10,2 kilometer lang, og du krydser 45 broer, hvis du følger hele ruten, men du kan også bare nøjes med at følge med noget af vejen.

Su e zo per i ponti tager dig igennem mange af Venedigs forskellige kvarterer, så gåturen er en god mulighed for at få set Venedig sammen med venetianerne og opleve nye sider af byen.

Da gåturen ikke er en konkurrence, kan børn sagtens gå med. Der er drikkevarer langs ruten, og gåturen afsluttes med en medalje.

Vinter i Venedig - Karneval!

Carnevale di Venezia

Karnevallet i Venedig, Carnevale di Venezia, finder sted midt i februar og varer i 10 dage. Det er en kæmpe oplevelse at overvære, og er vel nok verdens mest kendte karneval. Det er desuden et af verdens ældste karneval og kan spores helt tilbage til år 1268.
I Venedigs gader kan du opleve folk i de smukkeste dragter med venetianske masker. Paradens centrale punkt er Markuspladsen, hvor kåringen af de flotteste kostumer også finder sted, men karnevallet foregår over hele byen. Venedigs smukke piazzer, palazzoer, kirker og kanaler danner de perfekte rammer om karnevallet, og du kan besøge værksteder rundt omkring i byen, der viser, hvordan de klassiske hvide masker - med og uden næb - og de overdådige trekantede hatte fremstilles til karnevallet i Venedig.

Sommer i Venedig

Sommer i Venedig
Sommeren er altid varm og solrig i Venedig - det er højsæson, og det betyder mange turister. Om sommeren er Venedig by ofte varm og fugtig, men så er der heldigvis kun en kort sejltur til Lido'en med dejlige badestrande. På denne årstid kan du kombinere storbyferie og badeferie i Venedig.

Festa del Redentore

Festa del Redentore finder sted den tredje søndag i juli og markerer pestens afslutning i 1578. Det er en af årets mest farverige fester i Venedig. Lørdag aften starter med et kæmpe festfyrværkeri, mens alle Venedigs både er i vandet. Søndag dannes der en lang bro af både, så man kan gå tørskoet fra Zattere-kajen til kirken Redentore.

Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share