Kirkegårdsøen San Michele

Det er interessant at se italienske kirkegårde, der altid er en meget anderledes oplevelse end danske kirkegårde. Gravene er ofte langt mere personlige med billeder, balletsko og andet der fortæller om de afdødes liv. Fra kajpladsen i Cannaregio ser du tydeligt cypresser, der stikker op over de høje, røde mure på Venedigs kirkegård på øen San Michele på den anden side af det tæt trafikerede stræde. Mellem de majestætiske cypresser ligger bl.a. komponisten Igor Stravinsky og den russiske balletimpressario Serge Diaghilev begravet.


Skriv en kommentar