Kirker i Venedig

Ikke mange kirker i Italien er formet som et græsk kors. Ikke mange har fem klokke-formede kupler. Og ingen har fire fyrige bronzeheste placeret oven på hovedportalen. Markuskirken i San Marco-kvarteret er i sandhed et bemærkelsesværdigt bygningsværk - et pust fra det hedengangne byzantinske rige. Væggene, loftshvælvingerne og kuplerne i Markuskirken er nærmest én stor mosaik med scener fra Jesu liv. Når du besøger Markuskirken, må du ikke gå glip af guldaltertavlen, skatkammeret og de originale, forgyldte bronzeheste, der kan ses i galleriet på 1. sal. Nyd også den flotte udsigt over San Marco-kvarteret og Venedig fra det 99 m høje klokketårn, Campanilen, på toppen af Markuskirken.

San Polo-kvarterets altdominerende kirke hedder Santa Maria Gloriosa dei Frari. Den er bygget af mursten i gotisk stil og ser ikke ud af noget særligt, sammenlignet med mange andre af Venedigs kirker. Men indvendig åbenbarer det gamle franciskanerkloster skønne kunstværker. I Frari-kirkens højalter ses et imponerende maleri af Tizian, der viser Jomfru Marias Himmelfart. Foruden værker af Donatello og Giovanni Bellini ses billedhuggeren Antonio Canovas gravmæle, som han selv tegnede i pyramide-form.

Det er interessant at se italienske kirkegårde, der altid er en meget anderledes oplevelse end danske kirkegårde. Gravene er ofte langt mere personlige med billeder, balletsko og andet der fortæller om de afdødes liv. Fra kajpladsen i Cannaregio ser du tydeligt cypresser, der stikker op over de høje, røde mure på Venedigs kirkegård på øen San Michele på den anden side af det tæt trafikerede stræde. Mellem de majestætiske cypresser ligger bl.a. komponisten Igor Stravinsky og den russiske balletimpressario Serge Diaghilev begravet. 

Er du kommet så langt ud i lagunen som Burano, må du heller ikke gå glip af øen Torcello, som kun ligger fem minutters sejlads fra Burano. Omkring år 1000 boede her hele 20.000 mennesker, som var flygtet hertil fra de fremstormende barbarer.

Tilbage er dog den imponerende domkirke Santa Maria Assunta som et synligt bevis på, at her engang lå en stor og rig by. Domkirken har mange imponerende byzantinske mosaikker, og det er muligt at komme til tops i klokketårnet, der ellers har været lukket i over 25 år. 

Castello-kvarterets vigtigste kirke hedder Santi Giovanni e Paolo - eller San Zanipolo som venetianerne forkorter det. Det tog næsten 200 år at færdiggøre den enorme gotiske murstenskirke, hvor den første sten blev lagt i 1246. Store gravmonumenter over 25 af Venedigs doger kan ses i kirken. Udenfor Johannes og Paulus-kirken på den smukke plads langs kanalerne ses rytterstatuen af Bartolomeo Colleoni, der som hærfører havde kommandoen over Venedigs lejetropper. 

Under endnu et frygteligt pestangreb i 1630, blev der givet mange løfter til Gud. Et af løfterne var at bygge en kirke til Jomfru Marias ære, hvis blot pesten ville forsvinde. Pesten forsvandt, om end den tog omkring 95.000 venetianere med sig. Og et ord er et ord. Efter 50 års arbejde stod Santa Maria della Salute, som betyder sundhed og frelse, færdig i 1681 som et sandt mesterværk i barok kunst, og med en værdig placering ved indsejlingen til Canal Grande. Indvendigt er det et ret enkelt og stort kirkerum. Mest interessant er sakristiet med Tizians malerier og Tintorettos Brylluppet i Kana.

Aftensolens stråler sætter fokus på den lille Giudecca-ø over for Markuspladsen. Her ligger San Giorgio Maggiore-kirkens hvide facade og det høje, røde klokketårn, der næsten kan ligne en spejling af Campanilen på Markuspladsen.

Hovedattraktionen er den formidable udsigt fra klokketårnet til Dogepaladset, kirken Santa Maria della Salute og de mange andre flotte bygninger. I klart vejr kan du se hele Venedig og de mange små øer i lagunen, der er skærmet af mod havet af den 12 km lange badeby Lido.

Giudecca var engang republikkens forlystelseskvarter, men århundreders forfald har sat sine spor, og det er nu primært et typisk venetiansk boligområde. I morgenlyset har du en flot udsigt til Venedig fra Giudeccas nordlige promenade.

Frelserkirken Il Redentore er en tak til Gud for, at han stoppede pesten i 1576, der dræbte en tredjedel af Venedigs befolkning. Kirkens klassiske romerske linjer er arkitekt Andrea Palladios. Bortset fra vandrerhjemmets beboere er der meget få udlændinge på Giudecca-øen.